søgevejledning hele fig   kun på dansk  
Foreslå et link
Grundskole
Ungdomsuddannelser
Emner på tværs
Alfabetisk oversigt
Om Infoguiden
Redaktører
Søgevejledning
Kontakt os
Forside > Om Infoguiden

Om Infoguiden

I oversigterne får du et hurtigt overblik. Her er hvad der vises:



Titel på websitet (Sprog brugt på websitet) Niveau/målgruppe Mere Info
(Forfatter - Udgiver)
Første del af beskrivelsen - den fulde beskrivelse og endnu flere oplysninger om linket fås ved at klikke på det lille info-ikon.


Formålet med Fagenes Infoguide er at præsentere de bedste link på nettet til undervisningsbrug. Målgruppen er lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Det er tanken, at man i Infoguiden altid vil kunne finde inspiration til sin undervisning, materiale til sine opgaver, eksempler på undervisningsforløb og relevant baggrundsstof. Man skal ikke kunne finde alt, men det man finder, vil være godt og vurderet af vores fagredaktører, som løbende skifter ud i de omkring 10.000 link i Infoguiden. Det er fagredaktørerne, der er nøglepersoner i driften af Fagenes Infoguide. Det er erfarne undervisere, der vurderer, om forslagene fra lærere og elever skal lægges ind. Og samtidig sørger fagredaktørerne også selv for at finde frem til gode link, så samlingen hele tiden er opdateret og aktuel.

Redaktørerne har et sæt fælles retningslinjer for udvælgelse af hjemmesider. Ud over krav til faglighed og kvalitet ser de også på, hvem der står bag hjemmesiderne, og om hjemmesiderne teknisk fungerer optimalt. Når en redaktør har godkendt et link, forsynes det med en beskrivelse og andre relevante oplysninger.

Efterhånden som hjemmesider mister aktualitet, fjerner fagredaktørerne linkene til dem. Derudover gennemsøges Fagenes Infoguide løbende for "døde link". Link, der ikke virker, holdes under observation i fem dage, og hvis der stadig ikke er livstegn, fjernes de. Link der er under observation, bliver markeret i listerne:
Link der ikke har været kontakt til i mere end en dag.
Link der ikke har været kontakt til i mere end tre dage.

Fagenes Infoguide blev etableret af Undervisningsministeriet i 1997. Siden december 2000 har UNIC stået for driften og videreudviklingen.

 
 http://www.infoguide.dk  © UNIC
top | forside | udskriv | information | kontakt |